Nej. Nogle affaldstyper må blandes sammen, og vi bruger beholdere med to kamre. Derfor kan du nøjes med at have tre beholdere stående. Det affald, der må blandes, sorteres på et sorteringsanlæg, og efterfølgende afsættes hver affaldstype til separat behandling og genanvendelse.
Målene på 240 liters affaldsbeholderne er: Højde 102 cm, bredde 70 cm og dybde 86 cm. Hvis der etableres et beholderskjul til tre stk. 240 liters beholdere, bør det indvendige breddemål være mindst 240 cm. Du kan se de nye beholdere på den lokale genbrugsstation.
Beholderne skal ikke stå fremme hele tiden. Så længe de er fremme på tømningsdagen, så bestemmer du selv, hvor du vil stille dem til daglig. Tilmeld dig SMS-varsel og få besked to dage før, vi kommer og tømmer.
Nej, der skal som udgangspunkt være opstillet beholdere til alle affaldstyperne på hver enkelt ejendom.
Kun ved særlige forhold, hvor det er fysisk umuligt at opstille eller afhente de tre beholdere, kan dette fraviges. Hvis du mener, at dette er tilfældet på din ejendom, bedes du kontakte os på: affaldsordning2023@renodjurs.dk og redegøre for forholdene. Vi vil derefter besigtige ejendommen med henblik på en vurdering af forholdene.
Mad- og restaffald: Tømmes hver 14. dag ved énfamilieboliger og fællesbebyggelser. Der er dog mulighed for at vælge ugetømning mod et gebyr. Sommerhuse har samme tømningshyppighed som hidtil. I 2024 bliver der ændringer i sommerhuses tømningshyppighed for mad- og restaffald.
Plast, mad- og drikkekartoner, glas og metal: Tømmes hver 3. uge ved énfamilieboliger og fællesbebyggelser. I sommerhuse tømmes hver 3. uge i sommermånederne og resten af året hver 6. uge.
Papir, pap og tekstilaffald: Tømmes hver 4. uge ved énfamilieboliger og fællesbebyggelser. I sommerhuse hver 8. uge hele året.
Farligt affald: Løbende efter behov i énfamilieboliger. I fællesbebyggelser afhentes farligt affald efter en særlig ordning. Der hentes ikke farligt affald ved sommerhuse, her skal du istedet benytte genbrugsstationerne.
Vores analyser viser, at en 240 liters rumopdelt beholder dækker behovet hos 80% af alle husstande. Hyppigere tømning vil være en stor ekstraudgift. Der er mulighed for supplerende at benytte genbrugsstationer og kuber. Der er også mulighed for at tilkøbe en større beholder.
Giv dit affald et klem – fx kartoner og plastemballage. Du må også gerne stable plasticbøtter, så de fylder mindre. Blød plast har en tendens til at udvide sig, så det fylder meget og kan gøre tømning vanskelig. Derfor er det en god idé at trykke blød plast sammen i en pose. Prøv desuden, om du kan skabe mindre affald – fx ved at købe varer med mindre emballage. Der er mulighed for supplerende at benytte genbrugsstationer og kuber. Der er også mulighed for at tilkøbe en større beholder.
Til helårsboliger og sommerhuse
Bind den sidste pose på håndtaget af din beholder til rest- og madaffald eller plast- og metal, så lægger skraldemanden nye poser. Der udleveres op til 200 poser til madaffald og 15 poser til tekstilaffald pr. bolig og sommerhus om året.
Til fællesbebyggelser
Reno Djurs leverer to gange årligt - i februar og august måned - 100 stk. grønne poser i din postkasse. Hvis du ikke har flere grønne poser, kan du i stedet benytte en almindelig affaldspose.
Én gang årligt - i august måned - leverer Reno Djurs desuden 15 stk. røde plastposer til tekstilaffald i din postkasse. Hvis du ikke har flere røde poser, kan du i stedet benytte en almindelig gennemsigtig affaldspose.
Poserne til madaffald måler 40 x 50 cm. Poserne til tekstilaffald måler 50 x 60 cm.
Ja, hvis du løber tør for de særlige poser til madaffald, kan du godt bruge en almindelig skraldepose eller indkøbspose. Husk at binde knude på den, så der ikke løber saft ud af den og for at minimere lugt.
Kuberne til glas/metaldåser og papir/pap bliver stående indtil videre, men bliver nogle steder fjernet, efterhånden som behovet for dem reduceres. Selvom vi fremover henter disse affaldstyper hos både boliger og sommerhuse, kan kuberne derfor indtil videre bruges som supplement.
Ja, de bliver genbrugt eller genanvendt. Alle beholdere til papir og pap genbruges og bliver på din adresse. Alle beholdere til restaffald hjemtages, og 240 liters beholderne vaskes og forsynes med nye klistermærker og anvendes derefter til papir, pap og tekstilaffald hos sommerhuse. De fleste 140 liters beholdere til restaffald genanvendes, hvilket betyder, at de smeltes om og bruges til nye produkter - fx skraldespande. Beholderne er lavet af en type plast, der er meget nem at genanvende. En mindre del af 140 liters beholderne vil blive genbrugt til madaffald i boligforeninger.
Énfamiliebolig: Hvis du har 14-dages tømning af din beholder, kan du vælge ugetømning. Det koster det dobbelte af 14-dages tømning. Du kan også tilkøbe en ekstra beholder, f.eks.:
140 l. beholder 14-dagestømning restaffald | 813,00 kr./år inkl. moms |
240 l. beholder 14-dagestømning restaffald | 953,00 kr./år inkl. moms |
Énfamiliebolig: Du har mulighed for at tilkøbe en ekstra beholder, f.eks.:
Ekstra beholder til plast, mad- og drikkekartoner: | |
140 l. beholder helårsbolig | 318,75 kr./år inkl. moms |
240 l. beholder helårsbolig | 531,25 kr./år inkl. moms |
Ekstra beholder til glas og metal: | |
140 l. beholder helårsbolig | 255,00 kr./år inkl. moms |
240 l. beholder helårsbolig | 446,25 kr./år inkl. moms |
Ovenstående gebyrer betales, når de ekstra beholdere vælges som supplement til den delte standardbeholder. Der skal være beholdere til alle de fire affaldstyper på adressen. Såfremt den delte beholder erstattes af to stk. enkeltkammerbeholdere til de fire affaldstyper,fratrækkes 510,00 kr. F.eks.:
1 stk. 240 liter beholder til plast, mad- og drikkekartoner = 531,25 kr.
1 stk. 140 liter beholder til glas og metal = 255,00 kr.
Fradrag når de to ovenstående erstatter den delte standardbeholder = 510,00 kr.
I alt ekstragebyr = 276,25 kr./år inkl. moms
Større delt beholder til plast, mad- og drikkekartoner samt glas og metal på 370 liter: En 370 liter delt beholder har ca. 220 liter til plast, mad- og drikkekartoner og 150 liter til glas og metal. Beholderen er relativt stor, og kræver derfor særligt gode adgangsforhold. Derfor kan denne løsning kun vælges efter, at Reno Djurs konkret har besigtiget forholdene.
370 l. delt beholder helårsbolig | 765,00 kr./år inkl. moms |
Såfremt den delte beholder på 370 liter erstatter den delte beholder på 240 liter, fratrækkes 510,00 kr. F.eks.:
1 stk. 370 liter beholder til plast, mad- og drikkekartoner = 765,00 kr.
Fradrag når ovenstående erstatter den delte standardbeholder på 240 liter = 510,00 kr.
I alt ekstragebyr = 255,00 kr./år inkl. moms.
Du kan eventuelt vælge hyppigere tømning, herunder ugetømning i de tre sommermåneder (uge 23-34). Du kan også vælge en større beholder. Ring til os for nærmere oplysninger og priser.
Du har mulighed for at tilkøbe en ekstra beholder, f.eks.:
Ekstra beholder til plast, mad- og drikkekartoner:
140 l. beholder sommerhus …………………………………………………... 206,25 kr./år inkl. moms
240 l. beholder sommerhus …………………………………………………… 343,75 kr./år inkl. moms
Ekstra beholder til glas og metal:
140 l. beholder sommerhus …………………………………………………... 165,00 kr./år inkl. moms
240 l. beholder sommerhus …………………………………………………... 288,75 kr./år inkl. moms
Ovenstående gebyrer betales, når de ekstra beholdere vælges som supplement til den delte standardbeholder. Der skal være beholdere til alle de fire affaldstyper på adressen. Såfremt den delte beholder erstattes af to stk. enkeltkammerbeholdere til de fire affaldstyper, fratrækkes 330,00 kr. F.eks.:
1 stk. 240 liter beholder til plast, mad- og drikkekartoner = 343,75 kr.
1 stk. 140 liter beholder til glas og metal = 165,00 kr.
Fradrag når de to ovenstående erstatter den delte standardbeholder = 330,00 kr.
I alt ekstragebyr = 178,75 kr.
Større delt beholder til plast, mad- og drikkekartoner samt glas og metal på 370 liter:
En 370 liter delt beholder har ca. 220 liter til plast, mad- og drikkekartoner og 150 liter til glas og metal. Beholderen er relativt stor, og kræver derfor særligt gode adgangsforhold. Derfor kan denne løsning kun vælges efter, at Reno Djurs konkret har besigtiget forholdene.
370 l. delt beholder sommerhus………………………………………. 495,00 kr./år inkl. moms
Såfremt den delte beholder på 370 liter erstatter den delte beholder på 240 liter, fratrækkes 330,00 kr. F.eks.:
1 stk. 370 liter beholder til plast, mad- og drikkekartoner = 495,00 kr.
Fradrag når ovenstående erstatter den delte standardbeholder på 240 liter = 330,00 kr.
I alt ekstragebyr = 165,00 kr.
- Bind en rigtig tæt knude på posen inden du lægger den ned i beholderen, så der ikke flyder snask ud.
- Læg posen forsigtigt ned i beholderen. Hvis man kaster den, kan der gå hul på posen og snask kan flyde ud.
- Placer din affaldsbeholder i skyggen.
- Luk låget omhyggeligt. Hvis man putter for meget i beholderen, så kan låget stå åbent, og der kan komme fluer ned.
- Rengør din affaldsbeholder let ved at lægge den ned og give den en tur med haveslangen. Det kan forbygge lugt der tiltrækker fluer.
- Sørg for at dryppe madaffaldet af, inden du smider det ud, da væsken lugter og tiltrækker fluer.
Det gør den, fordi vi skal købe nye beholdere, og fordi det er dyrt at tømme de mange beholdere. Affaldet skal også sorteres, før det kan genanvendes. Kun få affaldstyper har en positiv værdi på markedet; det meste koster penge at oparbejde til nye produkter. Reno Djurs gør, hvad der er muligt for at holde priserne nede. Blandt andet gennem fælles udbud og indkøb med vores østjyske samarbejdspartnere. Fra 2025 skal producenter af emballage betale for en del af affaldshåndteringen, hvilket vil få prisen til at falde igen.
Det afhænger både af, hvilken ordning du har i dag, og hvilken ordning du konkret får fremover. Du kan se gebyrerne på MinSide.
Nej. Loven siger, at alle husstande har pligt til at benytte de nye affaldsordninger.
Ja, mod et årligt gebyr – se gebyrbladet.
Hvis adgangsforholdene er i orden, henter skraldemanden beholderne og stiller dem også på plads efter tømningen. Læs om kravene til adgangsforhold i pjecen ”Hjælp din skraldemand”. Hvis adgangsforholdene ikke lever op til kravene, skal du køre affaldsbeholderne ud til fortovet, når de skal tømmes.
Nej. Skillerum må ikke flyttes, da skraldebilen er tilpasset beholdernes indretning.
Nej. Genbrugsstationerne er en del af den fælles affaldsordning, som alle husstande er med i. Selv med den nye ordning forventer vi, at langt det meste af husholdningernes affald køres på genbrugsstationen.
Ja. Den grønne del af køkkenaffaldet kan komposteres sammen med fint haveaffald. Kød, fisk og mejeriprodukter skal i beholderen til madaffald.
Nej. Vi indsamler de gamle beholdere, der skal genbruges eller genanvendes.
Der bliver mere transport, men Reno Djurs har besluttet, at alle skraldebiler skal køre på 100% biodiesel fra 2023. Det giver en reduktion af CO2-udledningen på 90 % i forhold til almindelig diesel, og er dermed lige så klimavenligt som kørsel på el. I den nuværende situation er kørsel på el ikke praktisk muligt uden flere omlastestationer på Djursland, da der er langt til modtageanlæg.
De nye beholdere leveres i perioden maj-september 2023. Der vil blive sendt brev i din digitale postkasse et par uger før udbringningen. For sommerhuse sker udbringning af beholdere i perioden medio august til ultimo september 2023. Du får grundig instruktion i sorteringen, når du får de nye beholdere.
Her på siden kan du se, hvordan affaldet skal sorteres. Du vil også modtage en sorteringsvejledning sammen med de nye beholdere, som du fx kan hænge op derhjemme.
JA. Det sker ikke i dag, og det sker ikke i fremtiden. De nye skraldebiler til de spande, der har to rum, har også to rum, så affaldet holdes adskilt. Hvis affaldet er sorteret dårligt, kan et læs dog blive afvist hos den virksomhed, der modtager genanvendeligt affald. Så er forbrænding den eneste mulighed. Derfor er det vigtigt, at du sorterer rigtigt.
Det er ikke meningen, at du skal skylle og vaske dåser, flasker eller kartoner og bruge store mængder varmt vand. Men sørg for, at emballagen er tom og skrabet fri for indhold.
Madaffald bliver lavet til biogas, der anvendes som erstatning for fossil naturgas, fx i transportsektoren. Biogas kan lagres og derved anvendes efter behov. Samtidig anvendes næringsstofferne i madaffaldet ved at tilbageføre det afgassede madaffald til landbrugsjord.
Glas sorteres efter størrelse. Større glasstykker smeltes om og genanvendes til nyt glas. Fint glassand genanvendes i asfalt i stedet for sand. Det kræver syv gange så meget energi at skabe nyt glas af sand som at genanvende glas. Der spares derfor både materialer og energi, når glas genanvendes. Metal sorteres bl.a. i jern og aluminium. Hver metaltype smeltes og laves til basismaterialer, som kan bruges til at fremstille fx bildele og byggematerialer. Metal kan smeltes og bruges igen og igen.
Tekstilaffald bliver revet til fibre, som kan bruges til at lave nyt tøj, tæpper, lydisolering og fyld til hynder.
Mad- og drikkekartoner bliver opløst og opdelt i pap, plast og aluminium. Papfibrene bruges til at lave nye papemballager. Der arbejdes for, at også foringen med aluminium og plast genanvendes. Restmaterialerne forbrændes med energiudnyttelse.
Genanvendelig plast bliver til nye plastprodukter. Ofte indgår plast i sammensatte produkter med forskellige plast- eller materialetyper, der kan være limet eller svejset sammen. Det ikke- genanvendelige plast sendes til forbrænding med energiudnyttelse.
Pap og papir bliver sorteret, så det kan genanvendes hver for sig. Hvidt papir kan blive til nyt hvidt papir. Pap og blandet papir/pap kan blive til papkasser og emballage. Ved at genanvende papir bliver der sparet vand, energi, kemikalier og cellulosefibre fra træ.
Enfamilieboliger: Når den røde kasse til farligt affald er fyldt op, stiller du den oven på en af dine affaldsbeholdere på tømningsdagen. Så bytter skraldemanden den til en tom kasse. Den kan også byttes eller tømmes på genbrugsstationen.
Fællesbebyggelser: Farligt affald skal sorteres og afleveres, som du plejer. Farligt affald kan altid afleveres på genbrugsstationerne. Der indføres senere en ny ordning for farligt affald i boligforeninger og andre ejendomme med flere boliger. Spørg din udlejer/administrator, hvis du er i tvivl om, hvor du kan aflevere farligt affald.
Sommerhuse: Sommerhuse får ikke hentet farligt affald. Sommerhuse skal benytte genbrugsstationen
Det er svært at sætte en plastforing i den delte beholder. Læg eventuelt plastik samt mad- og drikkekartoner i en plasticpose og slå knude på den, inden posen lægges i beholderen.
Jo. På genbrugsstationerne kan du aflevere og hente brugbare genstande i ordningen Gi’ det Videre.
Lovgivningen siger, at affald skal hentes kildesorteret hos alle boliger og sommerhuse. Der findes desuden ikke robotsorteringsanlæg i Danmark.
Løsningen er blevet vurderet, men det optiske sorteringsanlæg er fravalgt pga. tekniske, økonomiske og organisatoriske årsager.