Vi tilbyder formidling og oplæg til diskussion om affald, ressourcer og cirkulær økonomi til 10. klasser, erhvervsuddannelser, gymnasier, produktionsskoler med mere. I kan fx komme på besøg på vores deponeringsanlæg i Glatved eller lade vores formidler kommer ud på jeres uddannelsesinstitution med et fagligt oplæg.
Et besøg på deponeringsanlægget i Glatved giver eleverne indblik i, hvordan en moderne og højtkontrolleret ”losseplads” fungerer. Her kan vi fremvise den nyeste teknologi, den smukke natur omkring os og mærke affaldets historie. Eleverne får indblik i, hvorfor der stadig i dag er behov for at deponere nogle affaldstyper, til trods for at vi som samfund har fokus på genanvendelse og cirkulær økonomi.
Besøget består af en præsentation og et fagligt oplæg om deponeringsanlægget i Glatved. Undervisningen vil foregå i Reno Djurs' formidlingsbygning, der ligger midt på anlægget med udsigt det deponeringsegnede affald.
Præsentationen af deponeringsanlægget kan kombineres med formidling og aktiviteter omkring et andet tema inden for affaldshåndtering og cirkulær økonomi. Vi skræddersyr gerne forløbet sammen med jer.
Varighed: 2 timer (eller efter aftale)
Praktisk info:
Har I brug for buskørsel til deponeringsanlægget, betaler Reno Djurs busturen for alle undervisningsinstitutioner på Djursland. I booker selv bussen, og sender regningen til os.
Forberedelse:
Det er en god idé at beskæftige jer med emnet som forberedelse til besøget. Har I behov for sparring fx inden for et specifikt underemne, er I velkomne til at tage kontakt.