På alle Reno Djurs’ genbrugsstationer kan du hente gratis kompost til din køkkenhave.
Hvert år i maj måned deler vi desuden gratis kompostorm til hjemmekompostering ud på genbrugsstationerne.
Sådan bruger du komposten
Komposten er meget næringsrig og kan derfor med fordel bruges i haven som jordforbedringsmiddel. Jorden bliver tilført humus (organisk stof), der fungerer som magasin for vand og næringsstoffer i jorden, og som giver jorden en god struktur. Komposten kan fx bruges i et tyndt lag, enten som topdressing på græsplænen og i bedet i et lag på ca. 2 cm, eller komposten kan blandes op med almindelig havejord, og der kan plantes i det. Det kan ikke anbefales at plante direkte i komposten, da det høje næringsindhold gør, at planterne kan blive svedet af.
Komposten fremstilles på behandlingsanlægget i Glatved af neddelt have- og parkaffald fra erhverv og fra genbrugsstationerne på Djursland. Have- og parkaffaldet bliver neddelt og lagt i kompostmiler, hvor det komposterer ved 45-70 grader. Efter ca. 6 måneders kompostering med hyppige vendinger er haveaffaldet, efter at være blevet sigtet, blevet til næringsrig kompost, der kan benyttes til jordforbedring.
I kompostdeklarationen finder du en oversigt over næringsstofsammensætningen i komposten. Søg kompostdeklaration på siden.
Ja. Under komposteringsprocessen bliver temperaturen høj og luftfugtigheden lav, at sneglen ikke kan leve og formere sig. Den høje temperatur under komposteringen betyder også, at ukrudsfrø og skadelige svampe går til grunde.
Hjemmekompostering er nemt og sjovt. Det gavner miljøet og sparer plads i affaldsbeholderen.
Passer sig selv
Kompostbeholderen passer sig selv. Du kan blive ved med at hælde affald i. Orme og insekter sørger for at omsætte dit affald til nærende kompost, der lægger sig i bunden af beholderen.
Brug komposten i haven
En gang om året kan du tømme kompost ud fra bunden af beholderen. Det er meget velegnet som strøelse i blomsterbede eller i køkkenhaven. Kompost indeholder næring og er med til at gøre jorden mere porøs.
Håndbog om kompost
Reno Djurs har udgivet en særlig håndbog fyldt med gode råd om hjemmekompostering.
Du finder håndbogen her.