Fra dags dato modtager behandlingsanlægget på Nymandsvej 11, 8444 Balle ikke længere forbrændingsegnet erhvervsaffald. Beslutningen træder i kraft som følge af de seneste ændringer i miljøbeskyttelsesloven, under overskriften ”Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald”.
Ændringerne i loven medfører blandt andet, at kommunernes pligt til håndtering af forbrændingsegnet erhvervsaffald ophører fra den 1. januar 2025. Som en konsekvens heraf har Reno Djurs valgt at stoppe modtagelsen af denne type affald på anlægget.
Dog vil Reno Djurs fortsat modtage forbrændingsegnet farligt affald af imprægneret træ fra virksomheder til energinyttiggørelse.
På genbrugsstationerne modtager Reno Djurs fortsat forbrændingsegnet erhvervsaffald i overensstemmelse med de regler, der gælder for virksomheders brug af genbrugsstationerne.