Du er her

Genbrugsstationerne åbner igen

Reno Djurs’ genbrugsstationer åbner igen tirsdag d. 31. marts 2020. Åbningen gælder både for private og erhverv. Åbningstiderne vil være som normalt.

Adgangsbegrænsning
Bemærk, at alle genbrugsstationerne vil have adgangsbegrænsning. Det skyldes myndighedernes vilkår om, at besøgende på genbrugsstationerne holder afstand til hinanden og til personalet, så det undgås, at der opstår situationer, hvor borgerne kommer i tæt kontakt.

Husk
… disse enkle regler i forbindelse med besøg på genbrugsstationen:

  • Hold 2 meters afstand til kunder og personale
  • Kom alene – lad børn, familie og venner blive hjemme
  • Husk handsker, redskaber og godt humør
  • Husk håndhygiejne – både før og efter dit besøg
  • Sortér dit affald hjemmefra

Overvej lige…
Vi forventer stor interesse for at besøge genbrugsstationerne. Som følge af adgangsbegrænsningen må der påregnes risiko for ventetid og bilkøer. Overvej derfor nøje, om du kan vente lidt endnu med at aflevere dit affald.

Vis hensyn og hav tålmodighed
Vi er glade for igen at kunne byde velkommen på genbrugsstationerne. Da vi som nævnt forventer en meget stor interesse for at besøge genbrugsstationerne, vil vi i al venlighed opfordre alle til at vise en god portion hensyn og tålmodighed.

Genbrugsstationernes åbningstider ses her.

Reno Djurs’ telefonservice er reduceret til tidsrummet kl. 10-13 på hverdage. Hvis du har behov for at kontakte Reno Djurs’ administration, opfordres du til sende en e-mail frem for at ringe. Vi vil bestræbe os på at svare hurtigst muligt.

Med venlig hilsen
Reno Djurs
renodjurs@renodjurs.dk

Opdateret den 30.03 kl. 10:00